Vigtigt før du søger
Ansøgning
Fonden modtager årligt mange ansøgninger. Her får du nogle gode råd til udarbejdelsen af en god ansøgning.
- Søg i god tid, inden ansøgningsfristens udløb. Hav med i betragtning svartiden fra bestyrelsesmødet i forhold til din ansøgning.
- Husk, at det ansøgte formål skal være almennyttigt, alment velgørende eller bidrage til forbedring af miljø- og samfundsudviklingen. Ved større donationer til almennyttige formål skal det ansøgte formål være tilgængeligt for mange.
- Ansøgninger til fonden modtages kun digitalt og skal sendes via vores digitale ansøgningsportal. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
- Ansøgere vil blive bedt om at oprette en profil med personligt NemID eller NemID Medarbejdersignatur for at kunne ansøge. Profilen oprettes via linket til den digitale ansøgning. Ansøger skal tiltræde Samtykkeerklæring. Alt videre kommunikation til og fra fonden sker i portalen.
Ansøgninger, der imødekommes, kan forvente at modtage et svar indenfor 5-7 uger regnet fra ansøgningsfristens udløb. Ligeledes vil ansøgninger, der ikke imødekommes, modtage besked om afslag indenfor samme tidsramme.
Ansøgningsfrister
Personlig henvendelse til fondens sekretær, Lise Lotte Polviander Erichsen, kan ske tirsdage mellem kl. 9:00 og 16:00 på tlf. 25 46 09 44.
Opmærksomheden henledes på, at ansøgninger udelukkende behandles af Fondens bestyrelse. Fondens sekretær har ikke indflydelse på vurdering af ansøgningerne og kan derfor kun besvare praktiske spørgsmål.
Ansøgninger behandles i forbindelse med fondens bestyrelsesmøder. Disse afholdes fire gange årligt.
- Bestyrelsesmøde i marts måned: Ansøgningsfrist er 28. februar
- Bestyrelsesmøde i maj måned: Ansøgningsfrist er 30. april
- Bestyrelsesmøde i oktober måned: Ansøgningsfrist er 30. september
- Bestyrelsesmøde i december måned: Ansøgningsfrist er 30. november
Det støtter vi
Sociale formål
Fonden støtter mindre projekter inden for sociale formål. Projekterne skal være karakteriseret ved at være i overensstemmelse med Johannes Fogs værdier, dvs. præget af høj faglighed og kvalitet og af at give værdi i længden.
Kulturelle formål
Fonden støtter mindre projekter inden for kulturelle formål. Projekterne skal være karakteriseret ved at være i overensstemmelse med Johannes Fogs værdier, dvs. præget af høj faglighed og kvalitet og af at give værdi i længden.
Værdigt trængende enkeltpersoner
Fonden støtter enkeltpersoners muligheder for at få bedret deres muligheder for et godt liv.
Kristne formål
Danske kirkelige organisationer i udlandet (fortrinsvist den Danske Sømandskirke) prioriteres sammen med initiativer i kirker - fx inventar og arrangementer.
Humanitære formål
Fonden er opmærksom på den aktuelle globale humanitære situation og prioriterer støtte målrettet flygtninge ‒ både i lokalsamfundet og gennem større donationer til humanitære organisationer.
Medicinske og kurative formål
Fonden støtter patientnært udstyr og sundhedsfaglig forskning og udvikling.
Uddannelse til enkeltpersoner
Fonden støtter enkeltpersoners muligheder for at få bedret deres muligheder for et godt liv gennem uddannelse og kompetenceudvikling.
Miljø
Fonden ønsker at være en aktiv spiller i miljøudvikling både lokalt og på nationalt niveau. Dette skal nås gennem projekter inden for miljø (gerne også almennyttige).
Samfundsudvikling
Fonden ønsker at være en aktiv spiller i samfundsudvikling både lokalt og på nationalt niveau. Dette skal nås gennem projekter inden for samfundsudvikling (gerne også almennyttige).
Uddybning af områder
Type af projekt
Kristne formål
Projektets formål
Danske kirkelige organisationer i udlandet (fortrinsvist den Danske Sømandskirke) prioriteres sammen med initiativer i kirker – fx inventar og arrangementer.
Prioritering
• Fonden prioriterer danske kirkelige organisationer i udlandet (fortrinsvist den Danske
Sømandskirke).
• Fonden prioriterer initiativer i kirker fx inventar og arrangementer fortrinsvis i de lokalområder, hvor Johannes Fog A/S har forretningssteder.
Humanitære formål (HUM)
Fonden er opmærksom på den aktuelle globale humanitære situation og prioriterer støtte målrettet flygtninge ‒ både i lokalsamfundet og gennem større donationer til humanitære organisationer.
• Fonden prioriterer støtte målrettet flygtninge ‒ både i lokalsamfundet og gennem større donationer til humanitære organisationer. Dette er i overensstemmelse med stifternes ønsker helt tilbage fra Johannes Fogs støtte til flygtende jøder under 2. verdenskrig.
• Fonden prioriterer støtte ved store humanitære katastrofer og indsamlinger til gavn for verdens fattigste.
Medicinske og kurative formål (MKF)
Fonden støtter patientnært udstyr og sundhedsfaglig forskning og udvikling.
• Fonden prioriterer forskning i behandlingsmetoder, der kan bruges som alternativ til operation og lægemidler, fx fysisk træning,
• forskning i komplikationer og bivirkninger
• kvalitetsudvikling og patientsikkerhed
• Fonden prioriterer ikke støtte til store sundhedsforskningsprojekter og heller ikke medicinske studierejser, med mindre de er inden for ovenstående områder.
Sociale formål
Fonden støtter mindre projekter inden for sociale formål. Projekterne skal være karakteriseret ved at være i overensstemmelse med Johannes Fogs værdier, dvs. præget af høj faglighed og kvalitet, og de skal give værdi i længden.
• Fonden prioriterer sociale initiativer indenfor spejderbevægelser og breddeidræt, herunder idrætsinitiativer som er målrettet socialt udsatte. For skoler, børnehaver, plejehjem hospitaler m.v. prioriterer fonden støtte til arrangementer til styrkelse af fællesskab og konkrete projekter til forbedring af fysiske faciliteter og udstyr målrettet forbedring af forhold for brugerne/patienterne.
• Yderligere støtter fonden sociale initiativer for udsatte, fx udsatte kvinder, hjemløse og sociale initiativer målrettet børn.
Kulturelle formål
Fonden støtter mindre projekter inden for kulturelle formål. Projekterne skal være karakteriseret ved at være i overensstemmelse med Johannes Fogs værdier, dvs. præget af høj faglighed og kvalitet, og de skal give værdi i længden.
• Fonden prioriterer kulturelle initiativer inden for teater, kunst og musik fortrinsvist til mindre scener, herunder amatører.
• Fonden prioriterer støtte til museer, teatre, orkestre, kor, dansegrupper, kunstnersammenslutninger, kunst- og musikforeninger, festivaler, kirker samt udgivelser.
Værdigt trængende enkeltpersoner (VT)
Fonden støtter enkeltpersoners muligheder for at få bedret deres muligheder for et godt liv.
• Fonden prioriterer værdigt trængende børn og børnefamilier, som lever på kanten af fattigdomsgrænsen, og hvor sygdom og handicap hos barn eller forældre er en væsentlig faktor i situationen, og hvor ansøgningen peger på konkret mulighed for at bedre situationen gennem donationen. Støttes gives fortrinsvis i samarbejde med lokale organisationer.
• Fonden prioriterer ældre mennesker, som lever på kanten af fattigdomsgrænsen, og som pga. sygdom eller handicap har særlige dokumenterede udgifter. Støtten gives fortrinsvis i samarbejde med lokale organisationer.
Uddannelse til enkeltpersoner (UD)
Fonden støtter enkeltpersoners muligheder for at få bedret deres muligheder for et godt liv gennem uddannelse og kompetenceudvikling.
• Fonden prioriterer uddannelse og studierejser inden for håndværk, grøn omstilling, miljø og klima. Fonden prioriterer kun studierejser for kandidatuddannelser og efteruddannelse af fx håndværkere.
Miljø (MIL)
Fonden ønsker at være en aktiv spiller i miljøudvikling både lokalt og på nationalt niveau. Dette skal nås gennem projekter inden for miljø (gerne også almennyttige).
• Fonden prioriterer mindre projekter, som støtter genopretning af natur i Danmark.
• Fonden prioriterer forskning og udvikling inden for grønt byggeri.
Samfundsudvikling
Fonden ønsker at være en aktiv spiller i samfundsudvikling både lokalt og på nationalt niveau. Dette skal nås gennem projekter inden for samfundsudvikling (gerne også almennyttige).
• Fonden prioriterer projekter til gavn for såvel almennytte (uddannelse, kultur) som samfundsudvikling i form af udvikling af håndværksfagene i Danmark.
• Fonden prioriterer mindre projekter, som støtter demokratiudvikling, udvikling og afholdelse af og arrangementer på højskoler mv.